Kommende projekter

Det giver energi at færdes i haven. Det giver livslyst at se frø udvikler sig til blomster. At følge livets cyklus ved at putte en pralbønne i jorden se den vokse op og blive stor med smukke blomster og smagfulde bønner, der høstes til aftensmaden og til efteråret når de sidste bønner for lov at hænge til tørre og vokse sig store og modne, så de kan sås til næste år. Det er en fryd at se min 1-årige datter med stor interesse tage de farvestrålende bønner ud af skallen og putte dem ind igen i de små fordybninger, som var det et puzlespil, se hende fordybe sig med det i næsten en halv time, giver virkelig inspiration til at leve i nuet og i samspil med naturen.

Den følelse vil jeg gerne viderebringe til andre, så de også kan få glæde af havens forskellige egenskaber som fx den afstressende have, den sociale have eller den bæredygtige have. Grønne områder, skover og haver har rigtig stor indvirkning på ikke bare miljøet og dyr, men også os mennesker både fysisk og psykisk. Derfor vil jeg gerne lave nogen projekter hvor naturen og havens muligheder kan skabe vækst i samfundet.  Jeg i gang med at udvikle på projekter inden for følgende områder:

Den afstressende have
Det giver livslyst at færdes i haven, at få sol og vind i håret og bruge sin krop fysisk. Jeg har oplevet at mange, der har gået sygemeldt af enten stress eller depression, har fået energien og lyst til livet tilbage efter at de begyndte at bruge mere tid i deres have. Efterfølgende når de er raskmeldt, har de fundet en måde at fordøje dagens indtryk med en rundtur i haven, så det derefter har en forebyggende effekt. Det vil jeg gerne at flere skal opleve, både dem der har en have, men aldrig er kommet i gang, og især også dem der ikke har adgang til deres egen have.

Større biodiversitet i det offentlige rum
I stedet for de evindelige græsplæner, kunne der rundt omkring i byen sås eng/sommerblomst blandinger. Til gavn for en masser insekter, men også til at sprede glæde for voksne der går forbi og nyder synet, samt børn der løber mellem blomsterne, smider sig på ryggen og kigger op på himlen indhyllet i farver, dufte, strukturer og summen af insekter.
Mindre græsrabatter på veje og rundkørsler kan gadens beboere gå sammen om og lave staudebede med masse af blomsterløg i foråret. Der kunne laves spiselige parker, med æbletræer og frugtbuske og rabarber som bunddække, der er så meget potentiale i de ubenyttede områder i det offentlig rum.

Den sociale have
Mennesker mødes, snakker og udveksler erfaringer over havearbejdet. Spiselige haver, fx som højbede ved boligselskaber eller offentlige pladser til dem, der ikke selv har en have. Både får de individuelle personer mulighed for at dyrke deres eget grønsager, men der er også mange eksempler på det gode naboskab der opstår når man mødes over havearbejdet. Det skaber trygge rammer i boligområdet at man kender hinanden og ser efter hinanden ting.

Børn i haven
Børn kan få så meget ud af at færdes i haven, både fra de er helt små, som jeg har oplevet sammen med min egen datter, men også skolebørn. Nysgerrighed er nøgleordet, der er så meget at opdage i en have. Haven er foranderlig, hver dag kan man opdage nye smådyr og nye planter, der er vokset, springer ud og sætter frø. Børnene bliver bekendt med livscyklusen. Børn elsker at bruge deres kroppe og det er trist at de skal sidde stille så meget i skolen. I haven kan der tumles, balanceres og bruges kræfter ved fysisk arbejde. Det er ikke kun store bevægelser, man kan også sidde og fordybe sig i nogle insekter og finmotorikken trænes når små frø skal sås.