Fotos

Jeg elsker at tage billeder, oftest fascineres jeg af farver og strukturer, som det ses i nogle af mine nærbilleder.
Når jeg er på ferie ender det tit med at det ikke er de typiske turistbilleder jeg vender hjem med, men billeder af en vægdekoration, en belægning eller skøn sammenplantning i en krukke.

Alt sammen noget der giver mig inspiration til projekter og indretning herhjemme, så derfor er der her også enkelte ferierejse albums, da jeg tror du også kan finde inspiration i billederne.

Du kan klikke på billederne eller du kan gå direkte til galleriet via dropdown i hovedmenuen.

chelsea flower show 2010

Chelsea Flower Show 2010

Jeg har været til Chelsea Flower Show i London et par gange og kan virkelig anbefale det. Her kan du se billeder fra de stande og haver der fangede min interesse til Chelsea Flower Show 2010
chelsea close up

Chelsea close up

Her kan du se skønne nærbilleder af blomster, dekorationer, farver, former og strukturer fra min tur til Chelsea Flower Show 2010
haven i april

Haven i april

Foråret er godt i gang. I skovbedet blomstrer anemoner sammen med hyacinter, violer og narcisser. I løbet af måneden springer de skønne judaspenge og mange forskellige slags tulipaner ud. Hele haven er fuld af farver og insekterne summer. På terrassen er krukker plantet til med hornvioler og blomstrende forårsløg.
haven i oktober

Haven i oktober

Efteråret er kommet, men der er stadig blomster i haven. Skt. Hans urten stortrives, Geranium Jolly Bee / Rozanne blomstrer lige til frosten kommer og det gør de forskellige slags roser også. Billederne er fra 2010 så der er sket noget i haven siden da. Nye billeder kommer til efteråret.
haven i november

Haven i november

Den første sne er faldet på de sidste roser. Elefantgræsset er blevet gyldent og svajer fint med sne på.
haven i december

Haven i december

Rimfrosten lægger sig som et sukkerlag på de sidste roser og stauder. Stauderne venter jeg med at klippe ned til foråret og det nyder jeg her om vinteren, når sneen laver skulpturer ved at lande let og fint på staudetoppene.
valket skål

Strikket og filtet

Disse filtede kurve og tasker er mit eget design. De er valket, dvs strikket i 100 % uld og derefter vasket i maskine ved 40-60 grader så de bliver filtet. Kurvene stives af og tørres over en skål eller kasse, så de får den form man ønsker.
rom

Rom

Essensen af Rom er gåture blandt masser af fontæner og monumenter, terrakottafarvede huse med blågrønne skodder, gamle lamper, flotte detaljer, tagterrasser, klatreplanter og altankasser. Dertil det overvældende Vatikanmuseum med smukke mosaikgulve og vægmalerier.
jul

Juledekorationer

Her kan du se mine hjemmelavede juledekorationer. Stilen kan variere år for år. Nogen gange er det meget naturligt og elveragtig fra skoven, nogen år kommer der ekstra glimmer på og andre år er der knald på farverne. Jeg følger ingen modeluner, men vælger hvad jeg har lyst til at kikke på lige det år.
vinter 2010

vinter 2010

Smukke istapper i aftensolen.