Jubiii længeventet bog om Den spiselige have er kommet!

Sidste forår fulgte jeg en BBC serie med Alys Fowler “The Edible Garden”, siden har jeg ønsket mig hendes bog, der er en pendant til tv-serien. Hun er blandt en af mine foretrukne haveinspiratorer. Hun har lavet sin byhave om til en smuk frodig have, hvor blomster og grønsager gror side om side, flettet ind mellem hinanden. Hun dyrker selvfølgelig økologisk og har også to høns, der giver god gødning. På få kvm har hun stor produktivitet, da hun hele tiden planter nye afgrøder ud, når hun høster. Det er ikke noget med sirlige rækker, men 4-5-planter i en gruppe hist og her, hvor der er plads. Selv salathoveder under stauderne, hvor de gror fint i lidt skygge. Haven er meget æstetisk, fordi der stadig er blomster og forskellige farver, former og strukturer. Selv er hun meget passioneret og inspirerende, lidt hippiagtig, men på en meget cool måde og så har hun de fantastiske blomstrende retro kjoler.  Hun har desværre ingen hjemmeside, men hun twitter her og og så skriver hun nogen gange på denne blog

Du kan se et lille klip fra tv-programmet The Edible Garden her

Fotos er taget af bogen “The Edible Garden”  Alys Fowler, 2010

3 Kommentarer

  1. Hej Pia
    Rigtig fin blog du har. Den har været på min blogliste de sidste 14 dage.
    “The edible garden” må jeg have fat i. Jeg interesserer mig også for økologisk dyrket køkkenhave på alternative måder, så det var et godt tip.
    Hilsen Ina

    Svar
  2. Ja, som sagt er jeg vild med hende. Jeg har kun en meget lille have, så jeg har mest dyrket krydderurter + et par bærbuske og lidt salat og så ellers mest blomster. Men inspireret af hende havde jeg sidste år også bønner, ærter, squash, tomater, agurker, kål, rødbede (der blev kun én!) I år har jeg planer om at finde plads til endnu mere!

    Svar
  3. Hej Pia.
    Tak for dit svar til mig på “Anna’s Plads” :) Der er også en anden der nævner hvidløg, så jeg skal da prøve begge dele til sommer. Super med den slags tips og tricks der ikke koster andet end fornøjelsen, at prøve!

    Jeg vil prøve om jeg kan “fixe” min blog så alle kan kommentere, var ikke klar over problemet, så fint du nævnte det.

    Det er en fin blog du har her og en spændende bog du skriver om. Der er godt nok mange skønne havebøger at ønske sig, nu kom der en mere på listen! Jeg skynder mig også lige at sætte dig på min blogliste, så jeg hurtigt kan finde her tilbage igen :)
    kh fra fru friis

    Svar

Tilføj kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>