har i dag sået de første frø!

Det er staudefrø jeg har sået i dag og sat dem udendørs for at få noget kulde, så håber jeg de kan hygge sig derude og begynde at spire til foråret.
Det er ikke alle frøene i pakken jeg har sået, nogle vil jeg så indendørs i feb-marts og de sidste vil jeg så til efteråret, så de kan stå ude hen over vinteren.
Stauderne jeg har sået er:
Aquilegia x cultorum – langsporet akeleje fra frøtorvet
Astrantia Major hybrid “Ruby Cloud” -Stjerneskærm fra frøtorvet
Hornviol fra egen samling af frø i efteråret
Violfrøstjerne fra egen samling af frø i efteråret
Knautia Macedonia fra Stovby Stauder
Scabiosa Ochroleuca fra Stovby Stauder
Angelica Gigas – Rød kvan fra Frøtorvet
Astrantia bla frø fra Stovby Stauder

Jeg gemmer plastikbakker fra kød og grønt og vasker dem godt og sår i dem. (laver selvfølgelig drænhuller med en saks, hvis der ikke allerede er) Desuden bruger jeg flamingokasser hvis jeg kan få fat på dem. Jeg er også her efter jul begyndt at gemme toiletpapirruller til såning, ligesom jeg også kommer til at lave en masse avispotter til når kimplanterne skal prikles ud.
Der er så mange muligheder med genbrug af de ting vi omgiver os med og til tider bare smider ud. Her i weekenden så jeg alletiders ide med at genbruge persienner til navneskilte hos Fru Friis’ Frøbo Bloggen stiftede jeg bekendskab med via oversigten over haveblogs

Tilføj kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>