Valket sjal på pind 20

I løbet af juleferien havde jeg gang i flere strikkeprojekter. Jeg vil gerne lave et stort sjal, der er varmt og tæppeagtigt, alså ikke sådan et fint fnuglet et (det vil jeg også gerne lave, men ikke i denne omgang) 

Da jeg begyndte at strikke rigtigt for en 5 års tid siden, var denne bog en rigtig god begynder bog. Jeg strikkede nogle store sjaler, som jeg stadig bruger. På pind 20 kan man jo hurtigt se fremskridt og sådan et sjal kan strikkes på 2 aftner. Let at sammensætte sin egen farve kombination med 2-3 forskellige garner.  Men efter jeg de senere år er kommet ned i pindstørrelse, var det noget kejtet at komme tilbage til de store pinde.

Jeg har strikket sjalet i hulmønster på pind 20 med fire tråde tynd uld i forskellige forårsfarver. Da jeg var ved at løbe tør for den ene farve lukkede jeg af allerede efter pind nr. 50 og besluttede at det bare blev en prøve. Der er i alt brugt 75 g garn

Tørklædet målte for vask: Længde: 68 cm, side: 100 cm, øverste kant 137 cm (skulle have været aflukket endnu løsere)
Tørklædet måler efter vask: Længde: 39 cm, side: 70 cm, øverste kant 91 cm
Generelt krymper ulden ca. 30 %, hvilket også passer meget fint her. Dog er den krympet over 40 % i længden. Hvis jeg skal lave det som stort sjal skal jeg i hvertfald strikke det dobbelt så langt. Filtning blev rigtig fin efter kun én vask og jeg bruger nu tørklædet som et lille tørklæde bundet i nakken, så spidsen hænger ned foran. Her er før og efter fotos
   

   

Tilføj kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>