Rimfrost og fuglefløjt


I dag har det været tåget og rimfrosten har lagt sig som et sukkerlag på alt i haven, så derfor blev jeg nødt til at tage et par fotos til mit album Haven i december. Desværre brød solen ikke igennem til at give ekstra liv til snekrystalerne, så det blev lidt gråt i gråt. Mens jeg var derude hørte jeg mine nye fuglebekendskaber Stillidserne synge, deres sang er fin og eksotisk ligesom deres udseende. Da jeg kom ind igen søgte jeg på nettet efter fuglesang og fandt denne hjemmeside med fuglesang.

Som update til mine fugleiagttagelser har jeg i dag også fået besøg af en Sjagger og en Dompap hun og måske også en Sortmejse. Så nu er jeg oppe på hele 12 forskellige arter i min lille bitte have.

Som god afslutningen på morgenen lavede jeg mig en kop Yogi te  (lige nu på tilbud i Netto til kun 18,- kr.) og sørme om ikke visdomsordene på tebrevet var: “Life starts when we start growing a garden”

Tilføj kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>