Opskrift på smagfulde vaniljekranse

For et par år siden havde jeg sådan lyst til at bage vaniljekranse, men jeg kunne ikke få fat på en kødhakker med stjernetud, heldigvis var Google min ven. Jeg fandt en gammel opskrift som Den gamle by i Århus bruger, det er fra en opskrift af Madam Mangor fra Fortsættelse af Kogebog for små Husholdninger fra 1866.
Siden da har jeg bagt dem hvert år, for de er simpelthen så lækre og smagfulde. Det er en grovere variant, men smager skønt af mandler, vanilje og smør. Og de er heller ikke så søde, hvilket jeg synes er skønt.

opskrift på vaniljekranse

I den oprindelige opskrift skal der lidt bitre mandler i, så opskriften er ændret lidt, jeg har også skruet lidt op for vaniljen

Opskrift på rustikke vaniljekranse med masser af smag
opskrift på vanilliekranseCa. 70 stk.
500 g hvedemel
350 g smør
250 g sukker
1 æg
3/4 stang vanilje
375 g mandler

Mandlerne spredes ud på en bageplade og ristes ved 200 C i 10 min, de køles af og hakkes groft. Brug evt en minihakker, det er ok at noget er fintmalet og andet er store stykker.

Vaniljestangen hakkes meget fint, og ja det hele skal bruges ikke kun kornene.

Mel, sukker, vanilje, hakkede mandler og smør i tern smuldres i en skål, Tilsidst tilsættes ægget og det æltes til en dej. Hvis jeg laver en dobbelt portion er jeg nødt til at hælde det ud på bordet og ælte det færdigt.

lav vaniljekranse uden maskineForm dejen i store pølser, ca 5 cm i diameter og skær ca. 1 cm skiver.
Skiverne rulles små pølser 12 cm lange, saml dem til cirkler og tryk dem lidt kantet hvis du som jeg er vild med det rustikke look.

Bages ved 180 C i ca 20 min til de er lysebrune.
De kan godt klare at bage 2 plader ad gangen ved varmluft.

Jeg har allerede bagt dem to gange denne jul, og tilmed en dobbelt portion, for de er virkelig en favorit her i huset.

 

opskrift på rustikke vaniljekranse


1 Kommentar

  1. Tak for opskriften! De er også favorit her i huset. Jeg tror, jeg bliver nødt til at give den gas her i sidste øjeblik før Jul, og bage disse lækre vaniljekranser. De første forsvandt nemlig meget hurtig! ;) God Jul!

    Svar

Tilføj kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>