Glæder mig til blomsterflor i foråret

Så har jeg i weekenden fået lagt de sidste blomsterløg, tror jeg da. Det kan jo tænkes at jeg støder ind i nogle flere på tilbud! Jeg har lagt over 300 løg og glæder mig til at de lyser op og spreder glæde i foråret.  Det er skønt at gå vinteren i møde med tanke på alle de nye blomster, der skyder op om tre måneder og giver tidlig farve de efterfølgende 3-4 måneder.
Der er både et bed i dejlige varme farver og så er der en masse blomsterløg i hvide og lyse farver. De fleste er lagt i kolonihaven, så jeg kan plukke en masse af dem, da bedene dér ikke behøver at se frodige ud til dagligt.

Her er to nye bede jeg lavede i kolonihaven i sensommeren, da jeg havde behov for at finde plads til mine stauder.
orange og lyserøde tulipaner sammen
Langs huset har jeg lagt løg i med knald på farverne. Jeg lagde løgene i forbindelse med at jeg gravede græstørvene væk og plantede stauder i september, så derfor er der lagt en masse løg, idet det er noget lettere på den måde, end man skal plante et af gangen.
Da jorden i kolonihaven er tung lerjord har jeg valgt nogle meget enkle tulipaner, da det plejer er være dem der bedst holder flere år.
orange, lyserøde og lilla blomsterløg30 stk. Crocus tommasinianus ‘Barr’s Purple’ (lilla blomster i februar-marts)
20 stk. Anemone blanda ‘mix’ (hvide, lilla og lyserøde blomster i marts-april)
7 stk. Hyacinthus orientalis ‘Pink Pearl’ (lyserøde blomster i marts-april)
24 stk. Tulipa fosteriana ‘orange Emperor’ (orange blomster i april-maj)
24 stk Tulipa Darwin Hybrid ‘Van Eijk’ (lyserøde blomster i april-maj)

Hvide tulipaner og hvide narcisser med et strejf af ferskenfarveBedet langs hækken gravede jeg ud tidligere på sommeren, så jeg har ikke lagt så mange blomsterløg her, da de skulle graves ned individuelt i en meget hår jord ved foden af ligusterhækken. Der er en Duftsnebold og hvide stauder, så jeg har holdt farverne i hvide farver.
9 stk Narcissus large cupped Salome (hvid og ferskenfarvet i april)
10 stk. Tulips triumph Inzell (hvid i april-maj)


Gode sorter til en blomstergræsplæne
I år har jeg ladet græsset gro langt under æbletræet, nu er jeg i gang med at gøre det til en ‘vild eng’ med langt græs og blomster. Jeg har valgt nogle blomsterløg der kan gro i en græsplæne. Tulipanerne er botaniske sorter, dvs oprindelige sorter, så de er stabile og kommer igen år efter år. Derudover spreder de sig med frø og da de står i fred uden at græsset bliver slået, vil de med tiden dække hele det afgrænsede bed. De øvrige blomsterløg i ‘engen’ er også gode til at sprede sig med frø. Jeg har holdt mig til hvide og lyse blomster.

gode sorter af blomsterløg til en græsplæne25 stk. Tulipa Turkestanica (hvid/gule blomster i februar-marts)
14 stk. Tulipa saxatilis (svag violetrosa /gule blomster i marts-april)
30 stk. Snepryd ‘chionodoxa forbesii’ (blå/hvide blomster marts-april)
21 stk. Fritillaria meleagris mixed (hvid, bordeaux-ternet blomster i april-maj)
40 stk. Narcis ‘thalia’ (hvide blomster i april-maj)
25 stk. Allium roseum (svag lyserøde blomster i maj-juni)

Allium mellem krydderurterForan drivhuset har jeg et krydderurtebed, de høje lilla kugler vil passe perfekt mellem de gulgrønne, lilla broget og grålige krydderurter.
15 stk Allium aflatunense ‘Purple Sensation’ (lilla blomster i maj)

 

 

 

læg masser af blomsterløg i efteråretHer hjemme har jeg ikke lagt mange løg, da haven allerede er rimelig fyldt, men da jeg flyttede lidt rundt i dette bed blev der plads til :
12 stk. Crocus vernus ‘King of the Striped’ (lilla/hvid stribet blomster i februar-marts)
20 stk Anemone blanda ‘mix’ (hvid, lilla og lyserøde blomster i marts-april)
12 stk. Allium aflatunense ‘Purple Sensation’ (lilla blomster i maj) som vil se rigtig godt ud med lyserøde slangeurt

De fleste år har jeg enten taget billeder af poserne med de blomsterløg jeg har lagt eller skrevet det ned i min havenotesbog. Men nu vil jeg til at samle det på bloggen, så jeg kan huske sorterne når de springer ud til foråret.

Tilføj kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>