Dagens loppemarked

afsyret bord

matilde vasker skabTraditionen tro har jeg været til loppemarked i Idestrup, hvor man plejer at kunne finde nogle gode ting.
I dag havde jeg fået koordineret kørsel med en veninde og det gjorde at jeg kunne købe et par små møbler.
Det røde skab skal males turkis og så skal det bruges til legeskab i vores stue, ved lige hvor det skal stå. Værre er det med det afsyret konsol bord, det aner jeg ikke hvor jeg skal ha stående, men det var så sødt at jeg ikke kunne lade være med at købe det.
Det var så skønt vejr, at Matilde sagens kunne plaske med vand og hjælpe med at rengøre hendes nye skab. Skabslågen er blevet åbnet og lukket mange gange, lige som jeg havde forestillet mig.

Flere af tallerkenerne skal bruges til nogle mosaikprojekter, jeg håber at få lavet i løbet af sommeren. Nogle af dem er også så fine og gamle at de skal op at hænge.
Jeg kunne heller ikke stå for dette sjove juletræsfad med tilhørende skåle, det er jo tit sådan at man på loppemarkeder støder på ting, man slet ikke aner man står og mangler. Nu bliver kunsten så at huske at tage det frem fra skuret til jul!
christmas johnson bros platte

3 Kommentarer

  1. Hej Pia,
    Noget af det særligt skønne ved sommer og forår er alle markederne. Store som små. Har selv været afsted i dag – dog købte jeg ikke nær så meget som dig!
    Jeg er sikker på, at tallerkenerne med blåt motiv bliver meget smukke som mosaik. Rigtig god fornøjelse!
    Mange hilsner fra Mathias

    Svar
    • Hej Mathias
      Du har helt ret, forår er lig med loppemarkeder!
      Det er også et godt sted at finde sjove og anderledes ting til haven. Mange gamle messing/kobber/zink kar er fine at plante i, ligeledes flettede kurve.
      Jeg plejer også at komme hjem med en vase eller to, men det fandt jeg ikke i går.
      Det må du da også gå efter med dine mange smukke buketter :)
      Sommerhilsner
      Pia

      Svar
  2. Ja facinationen af at finde noget gammelt, købe det billigt og fikse det lidt op. Det kender konen i hvert tilfælde også. Der kan bruges mange timer på at købe og sælge gamle ting på den blå avis eller gul og gratis :-)

    Svar

Skriv et svar til Pia Annuller svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>