Drivhuset er ved at være forårsklar

vask af drivhus

I sidste uge var min mor på besøg og i det skønne vejr tømte og vaskede vi drivhuset. Det var en fornøjelse at se det tømt for første gang, det var jo pludselig en hel balsal – ja det er altså kun 10 m2
Da vi overtog det i efteråret var det fyldt op med græsslåmaskiner, havegrej og havemøbler, der er nemlig intet skur på grunden.  Heldigvis er det ikke alt, der er kommet ind i drivhuset igen, så nu er der ved at være klar til at jeg snart kan gå i gang med at forspire nogle sommerblomster.

imageDer er ikke åbnet for vandet i kolonihaveforeningen endnu, så jeg måtte cykle frem og tilbage for at hente vand, så det var et arbejde der gav god motion, men når det er første gang og spændende at se resultatet, var humøret højt. Jeg må indrømme, at jeg bliver meget mere sparsom med vandet, når det ikke kommer strømmende ud af hanen, vi brugte ikke mere end 25 l . Dog blev jeg ikke helt færdig, så der mangler stadig nogle af vinduerne, men nu er det let at bevæge sig rundt der inde.

Som du kan se er der alle mulige forskellige stenbelægninger i drivhuset. Jeg synes faktisk at det er meget charmerende. Der er tre små plantehuller,  et med en gammel vin og to mindre hvor jeg tror der skal være tomater til sommer.
drivhuset er forårsklar
I år får alle fliserne lov at blive der, og så må jeg gøre mig nogen erfaringer denne sæson, om hvor det er rart at have et arbejdsbord, hvor der skal dyrkes tomater og agurker, hvor der skal forspires og om der skal være plads til cafesættet. Jeg vil helst dyrke mine tomater direkte i jorden, men skal som sagt først finde ud af hvor det passer bedst – både i forhold til lys, men også i forhold til bevægelighed i det lille drivhus og vinen kommer jo også til at tage meget plads – før jeg begynder at fjerne nogle fliser.
Med drivhuset fulgte flere kapilærkasser, da det i Danmark ikke lige er til at finde plantesække uden spagnum, vil jeg helst undgå at købe dem. Men selvvanding er jo smart, især når det er i en kolonihave og vi ikke kan forvente at komme forbi dagligt. Mon man kan lave noget med nogle plastpotter (med egen jord/kompostblanding) der står oven på hullerne og trækker vand?

 

 

Tilføj kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>