Nyt brugt legetøj til Matilde

image

I eftermiddags var vi til loppemarked, det var fortrinsvis et børneloppemarked, så vi kom hjem med masser af legetøj til Matilde. Her i Nykøbing er der hvert år i efterårsferien og sommerferien et kæmpe loppemarked på torvet og som du ser er det godt besøgt. Det glæder mig, for jeg forstår simpelthen ikke hvorfor folk går ud og køber så meget nyt legetøj, når man kan få masser af fine brugte ting til en tiendedel af prisen.

image

Som du kan se på billedet købte vi mange ting, men bare rolig Matilde får ikke det hele nu. Noget er til julekalendergaver og noget til julegaver til mine nevøer. Ja, jeg synes altså godt at man kan give brugte ting i julegave, jeg har diskuteret det med andre, der synes at det er helt utænkeligt. Men hvorfor det? Det er jo ikke kun fordi det er billigere, det er også fordi jeg synes at forbruget op til jul kammer over og netop derfor er det en god idé at købe brugt, så der ikke skal produceres lige så meget nyt og derved spare på jordens ressourcer.
Til mig selv købte jeg denne fine rødspættet kløver, den skal plantes i en krukke i haven.
image

Tilføj kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>