Til den søde tand

I efteråret lavede jeg en fantastisk varm karamelsauce, dagen efter var resterne som meget blød karamel i køleskabet og smagte vidunderligt. Så selvfølgelig skulle jeg lave flødekarameller denne jul. Men jeg har ikke været særlig heldig med det! Første forsøg var til et julehygge arrangemenet med nogle veninder og jeg havde medbragt ingredienser udfra denne opskrift, men jeg tredoblede portionen i en stor gryde og det gjorde at sukkeret var svært at smelte ensartet og det blev for brændt, jeg håbede at det gik og puttet fløde og smør i, men den brændte smag hang i og karamellerne blev desværre uspiselige.  Andet forsøg lavede jeg 1 uges tid efter kun en enkelt portion denne gang, men fra en ny opskrift. Massen skal koges ind til den er grødagtig, men jeg tror nok at jeg skulle have stoppet før. De er blevet rimlig hårde, men smager godt. Ved ikke helt om jeg skal prøve for 3.gang!

Til gengæld har kærsten haft succes med at lave fudge den anden dag efter denne engelske opskrift:
Butter fudge:
3 dl mælk
102 g smør
333 g sukker
2 tsk vanilie
Mælken bringes langsomt i kog, tilsæt sukker og smør og varm langsomt, rør indtil alt sukkeret er opløst og smøret smeltet. Bringes i kog med låg på for 2 min, derefter uden låg i 10-20 min. indtil lidt af massen kan laves til en kugle når den kommer i koldt vand.
Fjern da gryden fra varmen og rør vanilien i. Lad det stå i 5 min og derefter piskes det med en elpisker til massen er tyk og cremet. Hæld det op i en beklædt eller smurt form og køl af. Skæres i tern når det er koldt.

Det blev som fudge og let at skære i firkanter- ikke ligsom de pokkers flødekarameller! men fudge er nu generelt alt for sødt til mig.

Tilføj kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>