Min fineste forårsblomst!

Anne fra Moseplassen har lavet en ny konkurrence og denne gang er emnet din fineste vårblomst. Jeg synes at det er en svær opgave, da der er så mange dejlige forårsblomster.
De gule erantiser giver farve og forårshåb sent på vinteren og bliver af løst af de fineste vintergækker, der står med deres små klokker og vejer i vinden. Jeg er også vild med krokuserne og deres gennemskinnelige kronblade, der lige passer med det lave forårslys. Sådan kunne jeg blive ved med at nævne blomster, der alle er yndlinge lige når de springer ud.

Men hvis jeg skal vælge min fineste vårblomst, må det blive den blå anemone (Hepatica nobilis), der kommer lidt tidligere end de andre anemoner. Jeg har kun en enkelt plante, som er plantet ved foden af en forsythia, så jeg ved hvor jeg skal kikke efter den hvert forår. Glædeligt har jeg dog i år opdaget en ny selvsået plante tæt derved, så efter små 10 år er den endelig ved at brede sig.
Den blå anemone er særlig for mig, fordi jeg har gravet den op fra min barndomshave og flyttet den ned til Falster, tæt på Lolland hvor Kaj Munk i sin tid hentede sin blå anemone fra sin fødeby. Hvilket inspirerede ham til et digt, som er blevet til en smuk sang, som jeg kommer til at tænke på hvert forår, og som jeg går og nynner i haven når den blå anemone springer ud.
Du kan høre den smukke sang her:

6 Kommentarer

  1. Dette var en kjempe fin vårblomst!
    Ønsker deg masse lykke til i konkurransen.

    Svar
  2. Det er et rigtig godt valg. Den er bare så smuk, og anemoner er lig med forår. Jeg var i skoven i weekenden og plukkede en stor buket af de hvide, som nu står og dufter og pynter på spisebordet :-D

    Pøj pøj i kuonkurrencen. Du nåede jo ret langt sidste gang :-)

    Svar
    • Tak Ina :)
      Ja, anemoner er lig med forår!
      Jeg var også til fødselsdag i skoven i søndags, med en fantastisk fin skovbund af både hvide og gule anemoner og lærkesporer, det var meget fristende at plukke, men regnede ikke med at de ville overleve togturen hjem. Så jeg må ud i en lokal skov snart. Jeg nænner ikke helt at plukke formange af dem i min egen lille bitte skovhave.

      Det var dejligt at komme langt sidste gang, jeg vandt en fin vase, der dog er så stor at jeg endnu ikke har blomster nok til at fylde den. Det bliver måske først til sensommeren.
      Det er som om behovet for vasernes størrelse vokser i løbet af året :)

      Har lige opdaget at Claus dalby også er igang med en forårskonkurrence http://www.clausdalby.dk/2012/03/skyd-foraret.html

      Svar
    • Mange tak :)

      Svar

Tilføj kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>