Masser af nye frø i år

I de sidste par uger har jeg byttet mig til en masse forskellige frø, det er næsten som at have fødselsdag med alle de fine kuverter posten kommer med, og i nogle af dem var der endda ekstra bonus frø! Jeg har bytte med nogle andre havebloggere: Irishaven, Mettes have og Den helbredende have. Derudover har flere fundet min frøbytte side her på hjemmesiden og så er jeg blevet introduceret til tre facebook gruppe med ivrige plantebyttere: Plante Bytte Centralen,  Blomster kan formeres – nemt og billigt ! og gruppen Stauder. Der er masser af aktivitet dér.
Jeg har fået en del af de frø jeg ønskede mig og endnu flere jeg slet ikke vidste jeg ønskede mig – sådan er det jo tit i haveverdenen, man får altid masser af nye spændende ideer.

Her er så listen over alle de nye frø jeg har byttet mig til i 2012.  Ved nogle af dem står der i parentes hvornår jeg planlægger at så dem.

Stauder
Skælhoved (feb udenfor) samt (marts indenfor)
Lysegul Staudefingerbøl (maj udenfor)
Duenæb – Chelone Obliqua (feb udenfor)
Jacobsstige (feb udenfor)
rødlilla Hjortetrøst – Eupatorium (feb udenfor)
blå og lilla Ridderspore – Delphinium (feb udenfor)
Echinacea Green juvel, Sunrise og Fatal Attraction (feb udenfor)
Echinacea “Green Envy” (feb udenfor)
Echinacea “Sundown” (feb udenfor)
stjerneskærm ‘lars’ (feb udenfor)
Verbascum – creme (feb udenfor)
Anthriscus sylvestris Ravenswing (feb udenfor)
Akelejfrøstjerne (hvid) (feb udenfor)
Buddleia ‘ Black night’ (feb udenfor)
Staude lathyrus (duftende)

Sommerblomster
Blåhoved
Zinnia elegans ‘lilliput’
Prydtobak (Lime)

Grønsager/krydderurter
Stangbønne ‘Blauhilde’
Pralbønne rød slags vil jeg tro.
Pralbønner ‘Sunset’ (abrikos blomster)
rød grønkål
Achocha
Storbladet Karse
Red peber patio (peber til krukke)
pepper orange baby

Noget af det jeg glæder mig mest til er Achocha. Jeg kendte den ikke, men den ser spændende ud. Det er en agurkeagtig slyngplante med små frugter og den kan dyrkes på friland. Jeg fandt to links fra hjemmesiderne Havenyt og Gourmethaven
Jeg glæder mig også til stauden Skælhoved, det er en høj staude med creme/lysgule blomster, har ikke set den live, men på nettet ligner den Scabiosa ochroleuca bare i en meget høj udgave, bliver spændende at kombinere de 2 planter.

Bestilt hos Camilla Plum
Hestebønner ‘Crimson flowered’ (marts udenfor, direkte samt i moduler)
Courgette ‘Gold rush’
Blandede Courgetter
Græskar ‘ Rezter gold’
Hjertesalat ‘ Little gem’
Tallerkensmækker ‘Cherry Rose’
Sukkerærter ‘Ambrosia’
Blå ærter
Tomat ‘Ukranian Purple’ (1.april indenfor)
Frilandstomat ‘Siberian’ (1.april indenfor)
Tomat ‘Paul Robeson’ (1.april indenfor)
og så var der en gavepose med sommerblomsten Ammi Majus

Jeg har allerede sået en del af stauderne udenfor i går, for jeg har slet ikke plads til så meget indenfor i vinduekarmene. Foruden disse frø har jeg jo også hjemmehøstede frø og rester fra købte fra de sidste par år. Jeg skal vist på jagt efter nogle flere urtepotter!

4 Kommentarer

  1. Wow, du har da noget at se til :-), men det er jo skønne sager. Så går arbejdet meget lettere :-)

    Ha´en god søndag
    Birgitte

    Svar
    • Ja, det er jo let nok at så en masse frø, men du har ret jeg får noget at se til når alle spirerne skal prikles om og pottes om. Forhåbentlig bliver det jævnt fordelt over flere uger, så jeg kan finde tiden til det.

      Svar
  2. Hej Pia
    Jeg må altså lige bede om et hint til det med den engelske IP-adresse…
    Og rigtig god fornøjelse med forspiringen. Når vi mangler potter, spørger vi altid graveren på den nærmeste kirkegaard. Dér er der som regel mange sækkefulde at hente!
    God søndag
    Marie-Louise

    Svar
    • 1000 tak for ideen med kirkegården, der ligger en lidt længere oppe af vejen, så det skal jeg da prøve! Jeg sender snarest en mail med yderligere forklaring med computeren :)
      God søndag
      Pia

      Svar

Tilføj kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>