forår, farver og fastelavn

I år har jeg lavet et fastelavnsris, især for at bringe nogle strålende farver ind i huset. Det er så dejligt at stå op til om morgenen, man kan kun blive glad af at se på det. Det er forholdsvis stort. Grenene er ca. 1 meter lange, de fleste er proptrækkerpil derudover et par forsythiagrene og en enkelt kirsebærgren. Alle er fra haven, forsythiaen springer nok ud om et par dage, jeg er spændt på om kirsebærgrenen også gør det, men det er måske for tidligt.

Fastelavnsriset er lavet meget enkelt med nogle silkepapirsduske og nogle små guldpapcirkler til at fange lyset. Slik er sat på med farvestrålende gavebånd, de turkise til Kæresten og de pinke til mig.

       

Ha´en rigtig dejlig fastelavnsweekend!

 

2 Kommentarer

  1. Der var lige et par gode tips til mig ;-)
    Mine piger har lavet fastelavsris som sædvanlig, og så plejer jeg at pynte med slik. Det med at putte slikket i cellofan havde jeg ikke tænkt på, og det løser ophængningsproblemet ;-)

    Svar
    • Jeg gik i en slik butik med ‘vej selv’ for at finde en masse slik med huller i, men det var mest sutter og kranier der havde huller, så derfor kom jeg på cellofanen, så jeg også kunne få noget lækkert slik på :)
      Karameller er dog altid let at binde på og fåes i mange flotte farver.

      Svar

Tilføj kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>