Jeg har fået en Award og giver den hermed videre

Jeg har fået en Award fra Ina fra bloggen Annasplads.dk Det er jeg super glad for, især fordi hun har udvalgt mig på baggrund af min miljøvenlige have. Bæredygtighed, genbrug og en dyrevenlig have uden sprøjtegifte ligger mig meget på sinde.

Jeg har det lidt ambivalent med disse blog Awards – de kan jo godt minde lidt om kædebreve. Men jeg vælger af se det som en påskønnelse for det arbejde jeg lægger i bloggen og glæder mig over at nogen bliver inspireret. Desuden er det en god måde at få udbredt kendskabet til nogle spændende blogge. Så jeg vil derfor også give Awarden videre til følgende fem blogge, som alle giver inspiration til haven.

1. 9haven er fyldt med flotte fotos, praktiske links til alt fra blomsterløg i Holland til computerprogrammer og så var det også Jesper der tog initiativ til oversigten over danske haveblogs.
2. Den helbredende have er skrevet så levende og ofte morsomt, at det er en fryd at læse om alle projekterne.
3. Den frodige have er ligesom mig bidt af den engelske havekultur og der er masser af inspiration til både blomster og grønsager.
4. Krea-krampen er fuld af kreative ideer især med pil, grenafklip og formklippet planter.
5. Irishaven er fuld af ideer til både sommerhushaven og byhaven og så er der også en masse links til have TV.

Jeg ville egentlig også gerne have givet en Award til Badut, som er en blog med alverdens kreative indslag til dagligdagen, særligt til børn. Men bloggen er awardfri område, så det respekterer jeg selvfølgelig.

Skulle I have lyst til at give prisen videre er reglerne følgende: 
  • Awarden gives til 5 bloggere som har under 200 faste læsere
  • Du fortæller bloggeren via bloggens kommentarfelt, at du har udvalgt hende/ham som modtager af awarden
  • Du linker til den du har fået awarden af samt til de 5 blogs, som du har udvalgt.

8 Kommentarer

  1. Dejlige blogs, du har valgt. Det er nogle af dem, jeg også følger og bliver meget inspireret af :-D

    Svar
    • ja, jeg synes ikke at jeg kunne give dig den samt de gode blogge du havde udvalgt, selvom jeg gerne ville. Men heldigvis er der mange dejlige blogge at vælge imellem

      Svar
  2. Hej Pia. Jeg har lagt en (eller flere udviddede) beskeder til dig som svar på min egen blog, men her skal du lige vide:

    Der var baglæns koldbøtte og måbende, overraskede, taknemmelige dansetrin rundt om min ipad, da jeg så din besked i går.

    Pia, altså. Jeg rødmer.

    Tak for de pæne ord. Jeg er virkelilg glad for den AWARD. Jeg måber fordi jeg ikke har været i stand til at skrive så meget som jeg jo gerne vil. Det er mit fjollede hoved, der stiller sig i vejen. Men jeg har på fornemmelsen, at de læsere, jeg har (altså bl.a. dig, Pia), er ret trofaste.

    Det er HIMLEN på jord for en blogger som mig.

    Dejlig torsdag med en solrig himmel helt nede om ørerne.

    Svar
    • Jeg kan ikke andet end smile hver gang jeg læser noget du skriver :) Det er så dejligt og befriende!

      Godt at dit talent for ordjonglering ikke gik tabt ved dit ‘ fjollede hoved ‘ problemer.

      Jeg tror. at der er mange ‘usynlige’ trofaste læsere. Jeg er selv alt for dårlig til at skrive kommentarer på de blogge jeg læser. Jeg skal huske at selv en kort lille hilsen er bedre end den lange velformuleret version, der aldrig bliver til noget.

      God torsdag til dig også :)

      Svar
  3. Hej Pia
    Tusind tak for awarden – det er så dejligt at min blog er til glæde og inspiration for andre samtidigt med at den er min egen livlinie til andre haveglade mennesker.
    Jeg overvejer lige om jeg vil være “med i legen” :o)
    Hilsner fra Berit

    Svar
    • Hej Berit
      forstår godt at du lige vil overveje om du vil være med i legen :)
      Go´weekend!

      Svar
  4. Kære Pia.
    Jeg er lige kommet hjem fra dejlig computer-fri vinterferie
    og ser nu du har givet mig en award.
    1000 tak for de fine ord, det er skønt at kunne inspirere.
    Nyd din weekend.
    Kh Lone.

    Svar
    • Kære Lone
      ja, du er virkelig inspirerende! Jeg har et stort proptrækkerpiletræ jeg skal have fældet snart, så jeg ser frem til at trylle et eller andet frem af alle de små grene.
      Go´weekend!

      Svar

Tilføj kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>