Erantiser og vintergækker på vej

I torsdag hørte jeg om de første erantis og vintergækker i folks haver, så jeg måtte også ud og løfte dynen af blade for at se hvad der gemte sig.


jo vintergækkerne er ved at titte frem


ligeså erantiserne, der står med bukket nakke.

Ovenstående billeder er taget i torsdag og allerede i går, med en dag med sol har en erantis rejst sig op og viser sit gule hoved. Det må være årets første erantis i min have, 12 dage tidligere end sidste år. Det er nemlig smart med bloggen, at man lige kan slå op og derfor kan jeg se at første erantis kom d. 18. januar 2011

Rundt omkring i haven titter forårsløgene frem, det er både krokus, tulipan, hyasinter og påskeliljer. Jeg har lagt mange løg i efteråret og havde i forvejen rigtig mange i min lille have på kun 100 kvm, så jeg glæder mig ubeskriveligt til at de begynder at blomstre de næste 4-5 måneder.
I så lille en have er blomsterløgene alle vegne; i græsplænen, mellem stauder, under hindbærbuske, mellem sten og i krukker.

Krukkerne skal gerne være interesante det meste af året, så derfor eksperimenterer jeg med forskellige sammenplantninger. Her er det en gammel zinkspand med husløg og tidlig iris. Når man planter noget sammen er det vigtigt at de har behov for samme jordforhold. Mange forårsløg vil gerne stå tørt om sommeren, så det skal være nogen krukker, der ikke kræver den store vanding, som her husløg.

Her er det krokus i en krukke med timian, der også gerne vil stå lidt tørt i løbet af sommeren.

6 Kommentarer

  1. Det er en god ide´du har fået med at sætte løg i krukker med husløg.
    Altså tulipaner, krokus, vintergækker, erantis og hyasinther kan man bare ikke få for mange af. Jo flere jo bedre. Det skal nok blive flot i din have om nogle mdr.
    Glæder mig til at se det. (Jeg går jo ud fra at du sætter billeder ind :-D )
    Ha´en rigtig god lørdag.
    Havehilsner fra Marianne.

    Svar
    • Jeps, jeg skal nok lægge billeder ind løbende når de forskellige blomster springer ud – jeg glæder mig så meget til forår!

      Svar
  2. Fine billeder.
    Her er Vintergækkene slet ikke så langt fremme endnu.
    Tak for kigget.

    Svar
    • Tak, her en uge efter er der endnu flere der er piblet op af jorden, så mon ikke de også er ved at være der hos dig :)

      Svar
  3. Jeg har også et par vintergækker der næsten er klar til at springe ud, de har løftet nakken og men er stadigt ikke helt sprunget ud. Jeg plejer også at blogge det hvert år den første vintergæk springer helt ud, det er så hyggeligt at sammenligne det fra år til år og det er også en hyggelig ting at dele med andre synes jeg.

    Svar
    • Ja, det er rigtig sjovt at man kan sammenligne fra år til år!

      Svar

Tilføj kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>