endnu en ny darling i haven

                    
Denne nye yndlingsblomst – ja, jeg har mange yndlinge ;) er ikke af de prangende og farvestrålende slags. Den er cremehvid og hedder Scabiosa ochroleuca (jeg er endnu ikke stødt på et dansk navn). 
Jeg købte en enkelt staude sidste efterår og den har blomstret siden slutningen af juni og har masser af knopper endnu. Det er en staude og meget let at så fra frø, flere af de frø jeg såede i foråret er allerede begyndt at blomstre nu.  Den har ikke mange blade ved foden og den er høj og ranglet og kan derfor plantes tæt mellem andre stauder. Min er ca. 1 m høj.
Med sit meget naturlige look passer den fint til en Cottage garden, hvor det gerne må være lidt vildt. Jeg har allerede høstet en del frø og har planer om at have den mange steder i haven, hvor den kan flette sig ind mellem de andre blomster.

           

Jeg synes både den er fin som knop og i takt med at den springer ud.
Jeg regner med at høste flere frø end jeg selv skal bruge, måske du vil bytte med frø fra en af dine favoritter?
Her kan man rigtig se hvor mange blomster, der er på en lille plante.

                  

Da jeg her til aften var ude for at tage fotos, kunne jeg høre pindsvinet pusle og en gang imellem knase nogle snegle. Jeg stod stille og optog den på video, sørme om den ikke gik lige forbi mig, over terrassen og ind i køkkenet ad havedøren! Så måtte jeg dog give lyd fra mig, den stivnede og stod stille et øjeblik og vente da rundt og gik ud igen.

Tilføj kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>