det summer af liv i haven

Der er vældig aktivitet i haven disse dage, humlebierne har travlt med at besøge alle blomsterne, det er især bjergknopurt (som på billedet taget her til morgen), allium og purløgsblomsterne der er populære for tiden. Jeg har ikke tal på hvor mange forskellige slags, der besøger min have, men har set dem i forskellige størrelser, antal striber og farver. Her kan du læse mere om humlebier. Sidste år havde jeg en lille koloni boende i min grenbunke. I år har jeg set et par enkelte flyve derind, men jeg ved ikke om de har bosat sig igen. Som tidligere skrevet synes jeg det er vigtigt og invitere de flittige bestøvere ind i haven.
Det ser ud til at blive endnu en varm solskinsdag, som skal nydes i haven. Når det bliver for varmt kan jeg trække ind i skuret, der er stadig meget at sortere efter mit loppemarked.
I fredags var jeg til Mit hjem er mit slot, du kan stadig nå at besøge det i dag. Jeg håber at lægge nogle fotos ud i aften derfra. Jeg fik købt nogle krydderuter og stauder jeg også lige skal ha´ plantet.

1 Kommentar

  1. Fint billede af blomst og humlebi. De er også meget velkomne i min have.

    Jeg har hverken været til messer eller loppemarkeder denne weekend.Jjeg har holdt fødselsdag for min datter og mig selv, så der har været gæster i tre dage. Det har nu også været hyggeligt :-)

    Svar

Tilføj kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>