følg en Cottage garden udvikle sig over et år

I vinter så jeg en fantastisk tv-serie, hvor man fulgte den engelske havepersonlighed Carol Kleins Cottage Garden over et helt år, du kan se den på youtube her. Hun er som altid meget passioneret og inspirerende. Det fine ved udsendelserne er at de i løbet af året har taget nogle stillbilleder præcis samme sted, så man kan se havens udvikling i årets løb og det er meget fascinerende.

Derfor vil jeg prøve at tage et billede af min have, hver uge på præcis det samme sted. Jeg har valgt 4 faste steder i haven som giver rimlig overblik over min lille have. Kunsten er selvfølgelig at placere kameraet samme sted hver gang! Jeg har en trefod, som jeg sætter kameraet på, og har valgt ikke at zoome (jeg tror det vil være svært at ramme samme zoomgrad hver gang) 3 af stederne har jeg udvalgt en sten af stå på, men et af billederne tager jeg stående på græsplænen, så det bliver spændende om jeg kan finde den samme vinkel igen.
Jeg tog de første billeder i fredags d. 1. april.


græsplænen ser noget sølle ud, der burde være et skarpt cirkelslag.


på den anden side af terrassen er mit skygge/skovbed med masser af forårsløg og en forsythia, som jeg vil tro er sprunget ud næste fredag.


rosenbuen på terrassen er ny, planen er at der skal vokse pralbønner og lilla stangbønner op af den. Zinkkasserne på hjul er min mobile køkkenhave


en stor del af mit største staudebed ligger i skygge, men er alligevel frodigt grønt.

11 Kommentarer

  1. Det er en hyggelig ide. Sidste år begyndte jeg selv på et projekt hvor jeg fotograferede samme temaer i haven ved hvert månedskift. Det var ikke fra helt samme vinkel for min daværende have var stor og da det var til bloggen ville jeg gerne have at der var skønne ting på billederne. Jeg havde dog nogle helt faste steder jeg fotograferede og meningen var at jeg efter et år ville sætte netop de billeder sammen til et billedshow. Detsværre flyttede vi jo midt i det hele og så blev det ikke til noget.

    Jeg glæder mig til at se hvad der sker efterhånden i din have.

    Svar
    • Ja, det er også planen at jeg vil sætte dem sammen tilsidst som en slags lille film.
      rigtig fint forårsdiasshow du har på din blog :)

      Svar
  2. det glæder jeg mig til at følge…
    jeg gør selv det samme, men ikke med samme prræcision som dig,
    men jeg elsker at se før/efter/udviklingsfotos…
    har havefotomapper for hvert år, og hvert samlerobjekt….dvs. pæoner , clematis og echinacea…egentlig også hosta og og og….

    Svar
    • Ja, der er så meget at tage billeder af! Jeg var nødt til at tømme min computer i dag for nogle gamle ting, for ellers havde jeg ikke plads til de nye billeder!

      Svar
  3. Super god idé!

    Jeg glæder mig til at følge udviklingen :-)

    Svar
    • Det næste hold billeder er nu lagt ud i et særskilt galleri, så man kan sammenligne fra uge til uge :)

      Svar
    • mit spamfilter havde spist din kommentar, men nu fandt jeg den tilfældigvis.
      Ja, det er helt utroligt hvordan det kan ændre sig år for år. Man glemmer jo også hurtigt hvordan det så ud engang. Jeg har lige kikket på fotos fra sidste forår/sommer og da var haven jo bare fyldt op med alt verdens træ til at bygge det ene og det andet. Der er stadig meget rod på terrasserne, men det er dog en kæmpe forbedring ift sidste år.

      Det jeg synes er sjovt ved at tage fotos uge for uge, er at det bliver synligt hvor hurtigt planterne gror på bare et par dage!

      Det er rigtigt dejligt at følge med i din blog, det kan være at vi i år kan bytte nogle stauder!

      Svar
  4. Hej Pia
    Det er en fin idé. Jeg er selv i gang emd at omdanne en almindelig villahave til en “bondehave” og blogger om det her:
    http://denhelbredendehave.blogspot.com/2011/03/den-spde-start.html
    Dog tager jeg ikke sådan planlagte billeder af haven, men er langt mere impulsiv med, hvad jeg fotograferer og blogger om. Jeg glæder mig til at følge din have/blog.

    Lilian, jeg vil da også gerne se din, men mangler adressen – ?

    Forårs-:) fra
    Marianne

    Svar
    • Hej Marianne

      mit spamfilter havde spist din kommentar, men nu burde den genkende dig fremover :)
      Ja, jeg har besøgt din hjemmeside, du skriver virkelig dejligt og sprudlende og det virker som en rigtig dejlig have.
      Lilians hjemmeside er:
      http://athaveenhave.blogspot.com/
      god søndag :)

      Svar
  5. Din have ser dejlig ud – glæder mig til se mere til den.

    Svar

Tilføj kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>